Sider

lørdag den 8. november 2014

Knækbrød

Knækbrød med chili
Disse knækbrød smager bare skønt! De er nemme at lave, hurtige og uden mange remedier! Du kan desuden sætte dit eget præg på dem - det passer mig selvfølgelig rigtig godt, jeg er så dårlig til at følge en opskrift!

Du skal bruge:

1 dl havregryn
1 del sesamfrø
1 dl hørfrø
1 dl solsikkekerner
1 dl græskarkerner
Knækbrød
3½ dl mel
1 tsk. bagepulver
2 dl vand
1 dl olie

De tørre ingredienser blandes først, derefter olie og vand. Dejen deles i to, og rulles ud mellem to stykker bagepapir - der er nok til to bageplader.

Jeg skærer dem med et pizzahjul, dejen er lidt klistret, så man kan ikke skære stykkerne helt ud, men markér kanterne, så kan de knækkes fra hinanden, når de er kolde.

Knækbrødene spises mest som snack hjemme hos os, og bliver drysset med forskellige ingredienser inden de kommer i ovnen - birkes, sesam, grov salt eller chilipulver, det er smag og behag.

Bages i 20 - 30 min. ved 170 grader varmluft.



Gulerodskage - dejlig blød og svampet

Denne kage fik jeg første gang i kantinen på min arbejdsplads. Den er dejlig blød og svampet, og super nem at lave!
Blød og svampet gulerodskage

Du skal bruge:

300 gr. farin
2 dl. olie
4 æg
275 gr. mel
2 tsk. bagepulver
½ tsk. salt
1 tsk. natron
2 tsk. kanel
375 gr. revet gulerod
1 tsk. vanillesukker

Glasur:

200 gr. flødeost
1 dl. flormelis
2 tsk. citron

Farin og olie blandes og æggene røres i, ét af gangen. Bland mel, bagpulver, salt, natron, kanel og vanillesukker, og sigt det i dejen. Put gulerødder i og hæld dejen i en smurt bradepande. Jeg har indimellem brug den nemme løsning, og købt gulerødderne færdigrevet, i vores lokale Rema har de dem i 400 gr. poser, det kan dejen sagtens bære.

Bages i en smurt bradepande, ca. 50 min. ved 175 grader.

Glasuren blandes og smøres ud over kagen, når den er helt kold.